Retsstatens fald

Tirsdag, 15 September 2009 18:45

Debat - Kronik

Retsstatens fald

Af Asger Trier Engberg

SIAD, Stop Islamiseringen af Danmark, har offentliggjort hvilke politikere der har støttet oprettelsen af den shiamuslimske stormoské i hjertet af København. Altså en moské støttet af Iran, samme stat som offentlig hænger bøsser i kraner, og som for ikke så længe siden skød med skarpt imod den iranske befolkning.

Denne offentliggørelse har vakt furore og rynkede bryn blandt de ramte borgerrepræsentanter. Det er tydeligt at de er pikeret, og voldsomt forarget over at de nu skal stilles til ansvar for deres demokratifjendtlige handlinger.

Der er sendt dødstrusler afsted, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men at borgere brokker sig over den uhyggelige tendens til at se igennem fingre med de mest brutale og uhyggelige politiske systemers indtog i Danmark, det er der ikke noget galt i.

Lad os betragte problemstillingen ud fra et naturretsligt perspektiv. Grundlaget under vores lov og retsstat er en forståelse af naturen som den drivende retfærdighedssøger. Retfærdighed er i et retsfilosofisk perspektiv indbygget i naturen.

Man kender det fra den gyldne regel; at man skal behandle andre som man gerne vil behandles selv. I naturen bliver uretfærdige gerninger ofte straffet af dem handlingerne går ud over. De ramte hævner sig.

Den politiske elite inklusive medierne har i de sidste tredve - fyrre år behandlet underklassen af Danmark med voldtægt og røveri. Det har været en bevidst handling fra politikerne side, at importere udlændinge til Danmark som siden har røvet og voldtaget. Det har også været en bevidst handling at undlade at sende udlændingene ud af landet, på trods af de svære forhold udlændingene har budt de almindelige danskere.

Konkret har det betydet mord og tortur. Specielt de unge piger har lidt. Tænk for eksempel på den stakkels unge pige der levede under tortur i et år i et skur i Sydhavn.

Var naturen uden en retsstat, var politikerne derfor sandsynligvis blevet voldtaget og myrdet. Den behandling de har udsat andre for, ville de selv være blevet udsat for.

Men vi har en retsstat der pt. ikke har et klart forhold til de naturfilosofiske principper under en retsstat. EU retsfilosofien er f.eks. styret af økonomi, den danske retsstat er traditionelt styret af Alf Ross ide om retsfølelse.

Det er ikke sundt når en retsstat kommer for langt væk fra den reelle naturret, for så giver den ikke retfærdighed, den giver uretfærdighed.

Hermed er retsstaten i krise, hvis ikke de ansvarlige bliver sat for en ret og dømt for de gerninger de har foretaget sig, vil retsstaten falde og borgerne søge deres personlige retfærdighed uden om retsstaten.

Det er dét som politikerne i borgerrepræsentationen fik en forsmag af i forbindelse med deres jastemme til den iranske moské; reel retfærdighed. For en gang skyld blev de stillet til ansvar.

Vi er nu i krig, og krig eskalerer. Hvis ikke der tages voldsomme og drastiske skridt for at stoppe krigen, vil de første faldne i krigen være dem som har forsaget den: politikerne. Det er konklusionen på den reelle naturretslige analyse.

Mit håb er, at vi kan redde det retslige apparat, således at politikerne bliver stillet for en ret og dømt dér. Jeg håber ikke at det bliver gaden som deler straffen ud, for så falder staten.